OPDATERING: MUSICAL AWARDS 2021
Kære alle,
Vi har som alle andre fulgt coronasituationen nøje, og vores tanker går til alle foreningerne, som har måtte se langt efter at skulle spille forestilling i år.
Med et show der år for år, kræver stor koordinering foran, på og bag scenen, gør den aktuelle situation ikke projektet lettere. MUSICAL AWARDS bliver for mange betragtet som årets største "fætter-kusine-fest", hvor efterfesten efter showet er en stor del af konceptet. Med de restriktioner der er nu, er det ikke muligt at afholde MUSICAL AWARDS i den hensigt det er tiltænkt.
MUSICAL AWARDS 2021 er derfor desværre AFLYST.
Vi håber at det snart bliver muligt at spille forestillinger i foreningerne igen, og vi glæder os til at se jer på scenerne endnu en gang.
Pas godt på hinanden.
Det bedste hilsner,
Holdet bag MUSICAL AWARDS.
Har du lyst til at skabe på tværs? Sammen med andre kreative talenter på Fyn? Og har du flair for filmproduktion, musik, teater, dans eller billedkunst?
Så tag med på 24 timers Culture Camp første weekend i oktober, hvor du sammen med andre unge ml. 15-25 år skal skabe et værk, der skal vises frem i Odense.
Odense Filmværksted, Musikalsk Grundkursus Fyn, Det Fynske Kunstakademi og Forenede Fynske Teaterforeninger er gået sammen om et stort projekt med i alt fire Culture Camps for unge fynske talenter i 2020 og 2021.